Kampagnewebsite

Eksamensopgave

DOS MAS er et tysk alkoholmærke og emnet for en 1. års eksamen på mit studie som multimediedesigner. Opgaven skulle løses i et gruppesamarbejde. Vi skulle planlægge og udforme en markedsføringskampagne for et eksisterende produkt til et nyt geografisk marked. Besvarelsen skulle inkludere et nyudviklet kampagnewebsite og andet relevant marketingmateriale.

Vi havde lyst til at skabe noget med kulør og gang i den og det er lige præcis, hvad DOS MAS står for. Produktserien, som ejes og fremstilles af den tyske drikkevaregigant MBG International Premium Brands, er endnu ikke at finde på det danske marked. Ud fra nogle markedsanalyser nåede vi imidlertid frem til konklusionen, at DOS MAS havde potentiale til at falde i de danske unges smag.

Resultatet blev et farverigt og ungdommeligt koncept med et suspense drevet marketingmix, der skaber hype omkring lanceringen af DOS MAS på det danske marked.

2017

OPGAVER

Billedredigering
Grafisk design
Tekstindhold

CREDITS

Irene Benthin
Lise D. S. Poulsen
Jonas A. H. Larsen
Simon K. R. Mortensen

Til at skabe synlighed i gadebilledet udarbejdede vi plakater som skulle skabe visuel støj på den gode måde. Ideen var at introducere de enkelte produktvarianter hver for sig, så de præsenteres på markedet som unikke shots med unikke smagsoplevelser. På den måde er der større chance for at alle i målgruppen bliver opmærksomme og bevidste om mindst ét produkt som falder i deres smag.

Hvert DOS MAS produkt havde altså sit eget marketingsformål og fik derfor sin egen plakat som er udformet efter produktets identitet.

Som en del af kampagnen fandt vi på at afholde forpremiere før lanceringsdatoen. Til at skabe interesse og opmærksomhed omkring dette lavede vi flyers, hvis mindre format gør det nemt at dele ud og de kunne ligge tilgængelig på strategisk udvalgte steder.

I forlængelse af ideen om forpremierer, udarbejdede vi også drinksbilletter, som bygger på samme princip som plakaterne. Hver billet repræsenterer hver sit produkt og er derfor udformet herefter.

Formålet med billetterne er at uddele gratis smagsprøver ifm. forpremiererne til målgruppen, der på den måde kommer i direkte kontakt med produkterne.

Kampagnewebsitet er en slags forløsning på det suspense drevne marketingmateriale ovenfor og fungerer således som onlineprofil og landing-page. Tanken var, at målgruppen her kan danne sig et helhedsindtryk af DOS MAS som produkt og brand.

Designet er umiddelbart simpelt, men rummer mange visuelle virkemidler, der skaber sammenhæng mellem DOS MAS og produktseriens identitet. Det indledende billede giver det første indtryk af fest og farver, hvorfra stilen fortsætter i samme ”tempo” – sjov, oplevelser og fællesskab.

Kontakt mig

Har du spørgsmål eller ønsker du at invitere mig til samtale?
Så er du velkommen til at give mig et kald eller sende et skriv.

+45 23 71 50 05
irenebenthin@live.dk

©copyright 2024. All rights reserved irenebenthin.dk